Udearealer og snerydning

Udearealer og snerydning, så adgangen er fri hele året.

Vi aftaler før vinteren, hvilke arealer der ryddes og saltes først. Resten af året holder vi belægninger, affaldsområder og indgange i orden.

Book en uforpligtende snak Ring 75 67 65 11

Læs mereUdearealer og snerydning: det indgår, sådan arbejder vi og prisen ↓

Udearealer og snerydning hos Jydsk Miljø

Det første, besøgende og medarbejdere møder

Vintertjeneste med saltning
Arealer passet året rundt
Samme kontakt som rengøringen
Plan aftalt før sæsonen

Parkeringspladsen, indgangen og de grønne områder er det første, besøgende og medarbejdere møder. Et pænt og ryddeligt udeareal viser, at bygningen bliver passet, og det betyder også mindre snavs, der bliver trukket med ind.

Om sommeren handler det om græsslåning, bede, hække og fejning af belægninger. Om efteråret skal blade fjernes fra stier og riste, og om vinteren er det sikkerheden, der tæller. Kommunen kan pålægge grundejere at rydde sne og bekæmpe glat føre på fortovet ud for ejendommen, og mange virksomheder ønsker også sikre adgangsveje og parkeringspladser.

Udearealer og snerydning er en del af vores facility service. Har I også rengøring hos os, samler vi det i én aftale med én kontaktperson, der kender hele ejendommen, både ude og inde.

Hvem har pligten til at rydde sne?

Pligten afhænger af, hvilken slags areal det er. Kommunen eller vejmyndigheden står for kørebanen på offentlige veje. Fortovet ud for en grund kan være pålagt grundejeren, men vejmyndigheden kan kun pålægge grundejere den pligt under bestemte betingelser. Reglerne følger af vejloven, privatvejsloven og kommunens vinterregulativ.

Derfor er det kommunens regulativ, I skal slå op i, når I vil vide, hvilke fortove og stier I skal rydde, og inden for hvilket tidsrum. Det varierer fra kommune til kommune. Er I lejere, kan lejekontrakten desuden flytte pligten fra ejer til lejer.

Egne arealer som parkeringspladser, adgangsveje, trapper og læsseramper er jeres eget ansvar. Det er dem, de fleste virksomheder lægger mest vægt på, fordi det er her, medarbejdere, gæster og leverandører færdes.

Kilde: Retsinformation: Vejloven §§ 62–65 (LBK nr. 435 af 24/04/2024)

Arbejdsgiverens ansvar for sikker adgang

Som arbejdsgiver skal I sørge for, at gulve, trapper og udendørs arealer er i god stand, og Arbejdstilsynet beder arbejdspladser være særligt opmærksomme ved sne og is. Derfor er det en god idé at have en skriftlig plan for vintervedligeholdelsen.

Planen gør det tydeligt for alle, hvad der skal ske, når det bliver glat. Når vi står for rydningen, bliver vores aftale med jer en del af den plan. Ansvaret som arbejdsgiver er stadig jeres, så tilsynet skal også stå i planen.

Hvem der er ansvarlig hos jer
Hvilke arealer der er omfattet
Hvilke foranstaltninger der bruges: rydning, saltning, grusning eller afspærring
Hvornår arbejdet skal være udført
Hvordan medarbejderne instrueres, og hvordan der føres tilsyn

Kilde: Arbejdstilsynet: Forebyg fald- og snubleulykker

Få en skriftlig pris Læs hele guiden

Det indgår

Det kan vi tage os af udenfor

Vi sammensætter opgaverne efter jeres arealer og ønsker.

01Græsslåning: Græsplæner og rabatter slås i vækstsæsonen.
02Bede og beplantning: Lugning og pleje af bede og beskæring efter aftale.
03Hække og buske: Klipning, så de holder formen og ikke vokser ind over stier.
04Fejning af belægninger: Indgange, fortove, stier og parkeringsarealer.
05Affald og renhold: Tømning af affaldsspande og opsamling af affald på arealerne.
06Løv om efteråret: Blade fjernes fra stier, trapper, riste og belægninger.
07Snerydning: Rydning af fortove, adgangsveje, trapper og parkering.
08Glatførebekæmpelse: Saltning eller grusning af de arealer, der er aftalt.

Medarbejder fra Jydsk Miljø pudser vinduer

Eksempel

Året rundt

Eksempel på, hvordan opgaverne fordeler sig over året. Den konkrete plan afhænger af jeres arealer.

Sæson	Typiske opgaver	Bemærkning
Forår	Oprydning efter vinteren, fejning af grus og salt, klargøring af bede og første græsslåning	Grus fra vinteren fjernes, så det ikke bliver trukket ind i bygningen
Sommer	Græsslåning, lugning, hækklipning, fejning og tømning af affaldsspande	Frekvensen følger vækstsæsonen og vejret
Efterår	Opsamling af blade, rensning af riste på belægninger og beskæring efter aftale	Våde blade på stier og trapper kan være glatte
Vinter	Snerydning og saltning eller grusning af adgangsveje, trapper og parkering	Prioriterede områder og tidspunkter aftales inden sæsonen

Pris

Hvad påvirker prisen på udearealer og snerydning?

Prisen afhænger af jeres arealer og af, hvad I ønsker løst:

01Arealernes størrelse: Hvor mange kvadratmeter græs, bede og belægning der skal passes.
02Type af arealer: Græsplæner, bede, hække og belægninger kræver forskellige opgaver og redskaber.
03Ønsket standard: Hvor ofte arealerne skal plejes, og hvor velholdte de skal fremstå.
04Vintertjenestens omfang: Hvilke arealer der skal ryddes, og hvornår de skal være klar.
05Adgang for maskiner: Om arealerne kan klares maskinelt, eller om der kræves håndkraft.
06Samlet aftale: Udearealer kan samles med rengøring og andre facility-opgaver i samme aftale.

Sådan får I en skriftlig pris

Prisen afhænger af arealernes størrelse, hvilke belægninger I har, og hvor meget af vintertjenesten I ønsker. Det betyder også noget, om arealerne kan klares med maskine eller kræver håndkraft. Efter en gratis gennemgang får I en skriftlig pris for den faste pleje, og vintertjenesten står som en særskilt del.

Vi går arealerne igennem med jer
I får en plan for sæsonerne og en pris
Vintertjenesten aftales, før frosten kommer

Få en skriftlig pris efter gratis besigtigelse Læs: Hvad koster erhvervsrengøring?

Guide · 7 kapitler · 3 min.

Sådan passer vi udearealer og vintertjeneste

Hvem der har pligten til at rydde sne, hvad en god vinteraftale indeholder, og hvordan arealerne passes resten af året.

03Hvilke arealer kommer først?

Når sneen falder i løbet af natten, kan der ikke ryddes alt på én gang. Derfor aftaler vi rækkefølgen, før sæsonen starter. Den følger, hvor folk går og kører først om morgenen, og hvor et fald vil være mest alvorligt.

En typisk prioritering ser sådan ud, men jeres bygning kan kræve en anden. Har I vareindlevering før arbejdstid, eller kommer der borgere til et bestemt tidspunkt, rykker de arealer op ad listen.

Hovedindgange, trapper og ramper
Handicapparkering og stier fra parkering til indgang
Fortov, hvor kommunens regulativ lægger pligten hos jer
Læsseramper og varegård
Den øvrige parkering og interne veje

04Salt, grus og hensynet til omgivelserne

Salt virker hurtigt på mange belægninger, men det har en pris. Det kan skade beplantning tæt på stierne, og det ender på gulvene indenfor, hvor det efterlader hvide rande. Grus giver godt fodfæste, men skal fejes op igen om foråret og bliver nemt trukket ind i bygningen.

Nogle belægninger tåler salt dårligt, fx visse typer natursten og nyere beton, og her kan producenten have anvisninger om, hvad der må bruges. Spørg leverandøren af belægningen, hvis I er i tvivl, eller vis os anvisningen ved gennemgangen.

Vi aftaler metoden pr. areal. Ved indgange og trapper vejer sikkerheden tungest. Tæt på bede og hække kan grus være det bedste valg, og på nogle belægninger anbefaler producenten et bestemt middel. Vi doserer efter forholdene, så der ikke bruges mere salt end nødvendigt.

Indgangen hænger sammen med gulvene indenfor. Når der saltes og gruses meget, giver det mening at lægge en ekstra tur på indgangspartiet ind i rengøringen.

05Dokumentation af snerydning og saltning

Falder nogen på jeres areal, bliver spørgsmålet hurtigt, hvad der var gjort, og hvornår. Ved snerydning og glatførebekæmpelse kan vi dokumentere arbejdet med billeder af de ryddede og saltede arealer.

Billederne viser standen på det tidspunkt, vi var der, og kan indgå i jeres egen dokumentation over for forsikring eller i jeres tilsyn. Hvilke arealer der skal fotograferes, aftaler vi sammen med prioriteringen før vinteren.

06Når vejret skifter: beredskab og varsling

Vinteraftalen skal beskrive, hvad der udløser en tur. Det kan være sne over en vis mængde, risiko for isslag eller rimfrost om morgenen. Jo tydeligere det står, jo færre telefonopkald kræver det den morgen, det bliver glat.

Kommer der mere sne, end planen tager højde for, eller fryser det til igen om eftermiddagen, kontakter I jeres faste kontaktperson fra vores drift. Personen kender jeres prioritering og kan sætte en ekstra runde i gang. Hvordan ekstra ture afregnes, står i aftalen.

07Fra vinter til forår og efterår

Overgangene mellem sæsonerne er der, hvor arealerne oftest bliver forsømt. Om foråret ligger der grus og salt fra vinteren på belægningerne og i ristene. Fejes det ikke op, bliver det trukket ind i bygningen og slider på gulvene.

Om efteråret er det bladene. Våde blade på trapper og stier er glatte, og blade i riste og afløb kan give vand på belægningerne ved kraftig regn. Fejning og rensning af riste lægges derfor ind i planen i de måneder, hvor træerne taber bladene.

Om sommeren er det renhold, der fylder: affaldsspande, cigaretskod ved indgangen og området omkring containere. Det er det første, en gæst ser.

08Det kan I gøre for at få det bedste resultat

Rydning går hurtigere og bliver bedre, når arealet er klar til det. Biler, der holder på den samme plads hele natten, gør det svært at rydde parkeringen ordentligt. Kan der laves en aftale om, hvor der parkeres efter snefald, bliver resultatet bedre.

Markér kantsten, brønddæksler, lave pullerter og skrøbelige belægninger, før sneen kommer, så de ikke bliver ramt. Og giv besked, hvis der kommer nye arealer til, eller hvis et område skal være ryddet tidligere end aftalt, fx på grund af et arrangement.

09Affaldsområder og indgange året rundt

Området omkring affaldscontainere bliver hurtigt det mest rodede sted på en grund. Poser, der ikke kom helt ned i containeren, pap fra varemodtagelsen og spild ved låget trækker fugle og skadedyr til og giver et dårligt indtryk af hele bygningen.

En fast runde, hvor området fejes, løst affald samles op, og spandene ved indgangen tømmes, holder det nede. Cigaretskod ved rygeområder og indgange kan tages med på samme tur. Hvor ofte runden skal ligge, afhænger af, hvor mange der bruger arealet, og hvornår affaldet hentes.

+Godt at vide: regler og tal

Vinterregulativet afgør: Om fortovet ud for jeres grund er jeres ansvar, står i kommunens vinterregulativ og varierer fra kommune til kommune. Kilde: Retsinformation: Vejloven §§ 62–65 (LBK nr. 435 af 24/04/2024)
Arbejdsgiverens ansvar: Gulve, trapper og udendørs arealer skal være i god stand, også ved sne og is. En skriftlig vinterplan gør ansvaret tydeligt. Kilde: Arbejdstilsynet: Forebyg fald- og snubleulykker
Billeder af saltningen: Vi kan fotografere ryddede og saltede arealer, så I har dokumentation over for forsikring og i jeres tilsyn.

Kan vi nøjes med snerydning?

Ja. Vintertjeneste og pleje af arealerne kan aftales hver for sig eller samlet.

Hvornår om morgenen er der ryddet?

Tidspunkter og rækkefølge aftaler vi inden vinteren, så de vigtigste adgangsveje er i orden, når medarbejdere og besøgende kommer.

Bruger I salt eller grus?

Det afhænger af belægningen og jeres ønsker. Salt virker på mange belægninger, mens grus kan bruges, hvor salt ikke ønskes, for eksempel tæt på beplantning.

Skal vi binde os for flere vintre?

Varighed, binding og opsigelse aftales i hver aftale og står i tilbuddet. Det gælder også, hvis I kun vil have vintertjeneste.

Hvem ringer vi til, når det har sneet mere end ventet?

Jeres faste kontaktperson fra vores drift. Ring, så sætter vi en ekstra runde i gang ud fra den rækkefølge, der er aftalt.

Overtager I ansvaret for snerydningen, når I udfører den?

Vi udfører det arbejde, der står i aftalen, og står inde for det. Jeres pligt som grundejer eller arbejdsgiver følger af lovgivningen og kommunens regulativ og bliver hos jer. Derfor bør vores aftale indgå i jeres skriftlige plan for vintervedligeholdelse, også med hvem der fører tilsyn.

Kan vi dokumentere over for forsikringen, at der er saltet?

Vi kan tage billeder af de ryddede og saltede arealer, når vi har været der. De viser standen på tidspunktet og kan indgå i jeres egen dokumentation. Hvilke arealer der fotograferes, aftaler vi før vinteren.

Hvilke arealer skal prioriteres højest?

Typisk hovedindgange, trapper, ramper og handicapparkering, derefter stier fra parkering til indgang og fortov, hvor I har pligten. Varegård og øvrig parkering kommer bagefter. Rækkefølgen tilpasses jeres bygning, fx hvis der kommer varer eller borgere tidligt om morgenen.

Hvor finder vi ud af, hvilket fortov vi skal rydde?

I kommunens vinterregulativ. Det beskriver, hvilke strækninger grundejere har pligt til at rydde, og inden for hvilket tidsrum. Reglerne varierer mellem kommuner, og er I lejere, kan lejekontrakten også fordele pligten mellem ejer og lejer.

Hvad indgår i vedligeholdelse af udearealer resten af året?

Typisk fejning af belægninger, ukrudt, oprydning efter vinteren, blade og riste om efteråret og renhold omkring indgange og affaldsområder. Hvad der kommer med, afhænger af jeres arealer. Vi går dem igennem med jer og lægger en plan for året.

Samles ofte med:

Facility service · Vinduespolering · Erhvervsrengøring

Find jeres lokale kontakt

Få et uforpligtende tilbud på udearealer og snerydning

Start med en uforpligtende snak om jeres behov. Giver det mening for begge parter, kommer vi gratis ud og ser jeres arealer.