Rengøring af plejecentre
Rengøring på plejecentre med faste ansigter.
Vi sætter faste medarbejdere på centret, så beboerne møder de samme mennesker. Rengøringen følger centrets hygiejneregler og aftales med plejen.
Læs mereRengøring af plejecentre: det indgår, sådan arbejder vi og prisen ↓Rengøring af plejecentre hos Jydsk Miljø
Rengøring med respekt for beboerne
- Faste ansigter for beboerne
- Smitterengøring efter procedure
- Tider aftalt med plejen
- Dokumenteret kvalitet
Et plejecenter er både arbejdsplads og hjem. For beboerne er det trygt at kende de mennesker, der kommer ind i deres bolig, og at rengøringen sker på tidspunkter, der passer ind i dagen. Derfor sætter vi faste medarbejdere på opgaven, så beboerne møder de samme ansigter.
Hygiejnen har stor betydning, fordi mange beboere er sårbare over for infektioner. Vi rengør kontaktpunkter, badeværelser og fællesarealer efter faste procedurer, og ved smitte følger vi plejecentrets infektionshygiejniske retningslinjer. Nye medarbejdere oplæres sammen med en serviceleder og følges af en erfaren kollega, før de arbejder selvstændigt.
Samarbejdet med plejepersonalet er afgørende. Vi aftaler, hvornår der gøres rent i de enkelte boliger, og hvordan ændringer bliver meldt videre. Vi holder løbende kontakt med centrets ledelse, og I får kvalitetsrapporter med en konkret score efter DS/INSTA 800.
Bolig og fællesarealer er to forskellige ting
NIR Rengøring fra Statens Serum Institut skelner mellem beboerens bolig og centrets fællesarealer. Plejeboligen er borgerens eget hjem. Borgeren kan sige nej tak til hjælp, og der kan ikke stilles krav på samme måde som i et fællesrum.
Fællesområder og fælles badeværelser bør derimod følge retningslinjen. En plan for et plejecenter har derfor i praksis to dele: én for boligerne, hvor beboerens ønsker vejer tungt, og én for fællesarealerne, hvor hygiejneprofilerne styrer.
Hvad der gøres i den enkelte bolig, aftales derfor med beboeren eller de pårørende og med plejen og skrives ind i planen for boligen.
Kilde: Statens Serum Institut: NIR Rengøring (2023)
Hygiejneprofiler på plejecentret
I NIR’s tabel for ældreområdet ligger bad og toilet, køkken, medicinrum og rent depot i hygiejneprofil 4. Opholdsstue, spisestue, omklædning og trænings- og terapirum ligger i profil 3.
Profilerne er nyttige, når opgaverne fordeles. Medicinrum og rent depot er rum, hvor plejen arbejder tæt på, og det skal stå klart, om vi gør rent der, og efter hvilken procedure.
NIR anbefaler også, at kvaliteten kontrolleres regelmæssigt, fx mindst én gang i kvartalet, og at kontrollen dokumenteres. Vores stikprøver efter DS/INSTA 800 og rapporterne med en konkret score kan bruges til netop det.
Det indgår
Det indgår i rengøringen af plejecentret
Opgaverne aftales med centrets ledelse og plejepersonale.
- 01Beboerboliger
- Gulve, flader og kontaktpunkter i den enkelte bolig, med respekt for beboerens ting.
- 02Badeværelser
- Toilet, håndvask, bruseområde og gulv i boligerne.
- 03Fællesarealer
- Opholdsstuer, aktivitetsrum og gange.
- 04Køkkener og spisestuer
- Borde, bordplader og gulve, hvor beboerne spiser sammen.
- 05Kontaktpunkter
- Håndlister, elevatorknapper, dørhåndtag og lyskontakter.
- 06Smitterengøring
- Rengøring efter fast procedure, når der er smitte i en bolig eller en afdeling.
- 07Personalefaciliteter
- Personalerum, kontorer og omklædning.
- 08Bolig klar til ny beboer
- Grundig rengøring af en bolig, før en ny beboer flytter ind.
Tjekliste
Tjekliste for rengøring på plejecenter
Eksempel på, hvad rengøringen typisk omfatter. Den endelige plan aftales med centrets ledelse.
I beboerens bolig
- Tidspunkt aftalt med beboer eller personale
- Gulve, flader og kontaktpunkter
- Badeværelse, toilet og håndvask
- Respekt for beboerens ting og indretning
Fællesarealer
- Opholdsstuer og spisestuer
- Håndlister, gelændere og elevatorknapper
- Dørhåndtag og lyskontakter
- Indgangsparti og gange
Smitterengøring
- Procedure aftalt efter centrets retningslinjer
- Klude og mopper, der kun bruges i den pågældende bolig
- Værnemidler efter instruks
- Besked fra plejepersonalet om, hvor der er smitte
Samarbejde
- Fast kontaktperson i plejen
- Overlevering af ændringer og særlige hensyn
- Løbende opfølgning med vores drift
Pris
Hvad påvirker prisen på rengøring af plejecentre?
Plejecentre er forskellige i størrelse og indretning. Prisen afhænger af:
- 01Antal boliger og fællesarealer
- Det samlede antal rum og kvadratmeter.
- 02Beboernes behov
- Nogle boliger kræver mere tid og hensyn end andre.
- 03Smitterengøring
- Hvor ofte der er behov for skærpet rengøring, og hvilke procedurer der gælder.
- 04Fordeling af opgaver
- Hvilke opgaver plejepersonalet selv løser, og hvilke vi står for.
- 05Køkkener og spisestuer
- Antallet af køkkener og spiseområder, der skal holdes hygiejniske.
Sådan får I en skriftlig pris
Prisen afhænger af antal boliger og fællesarealer, beboernes behov og hvor ofte der er brug for smitterengøring. Fordelingen af opgaver mellem plejen og os betyder også meget. Efter en gratis besigtigelse får I en skriftlig pris, og klargøring af boliger til nye beboere står for sig.
- Vi ser centret med ledelse og plejen
- Procedurer og tider bliver aftalt
- Det faste team starter med en erfaren kollega
Guide · 7 kapitler · 3 min.
Sådan gør vi rent på plejecentre
Til ledere på plejecentre og i ældreforvaltningen. Guiden forklarer, hvad SSI’s retningslinje siger, hvordan opgaverne deles med plejen, og hvordan vi arbejder i beboernes hjem.
03Det bør stå i rengøringsaftalen
Ifølge NIR bør det fremgå tydeligt af rengøringsaftalen, hvad rengøringsmedarbejderen gør rent, og hvad plejepersonalet står for. I praksis bør aftalen svare på:
- Hvilke kontaktpunkter der rengøres, fx sengeborde, håndlister, dørhåndtag og kaldeknapper
- Hvilke metoder og midler der bruges i hver rumtype
- Hvem der tørrer spild op i løbet af dagen, og hvordan
- Hvordan nye medarbejdere oplæres i centrets procedurer
- Hvilke fælles hjælpemidler der rengøres, og af hvem
04Hvem gør hvad: plejen og rengøringen
Mange opgaver ligger i grænselandet. Hvem tørrer spild op ved middagen? Hvem rengør den fælles personlift efter brug? Hvem tager sengebordet, når beboeren ligger i sengen?
Vi går opgaverne igennem med ledelse og plejepersonale ved opstart og skriver fordelingen ind i pladsmappen. Ændrer behovet sig, fx når en beboer bliver sengeliggende, melder plejen det til teamet eller til jeres faste kontaktperson fra vores drift.
Det gør hverdagen lettere for begge parter. Plejen ved, hvad de kan regne med, og vores medarbejdere går ikke ind i opgaver, der hører til plejen.
Ser teamet noget, plejen bør vide, fx en beboer, der virker utilpas, eller et hjælpemiddel, der er gået i stykker, giver de besked til plejepersonalet med det samme. Vores medarbejdere griber ikke selv ind i plejen.
05Smitte og centrets egne procedurer
Ved smitte er det centrets infektionshygiejniske retningslinjer, der gælder, og det er plejen, der ved, hvor smitten er. Vi rengør efter den procedure, der er aftalt for boligen eller afdelingen, og vender tilbage til den normale plan, når plejen melder, at det er overstået.
SSI har særskilte retningslinjer for blandt andet MRSA. Har centret en lokal instruks bygget på dem, er det den, teamet følger, også når det gælder værnemidler, midler og rækkefølge.
Desinfektion bruges, hvor jeres procedure kræver det. Den erstatter ikke den almindelige rengøring, som altid kommer først.
Er der smitte i en enkelt bolig, er det plejen, der fortæller teamet, hvornår boligen skal tages, og om den skal ligge sidst på runden.
06Kontaktpunkter og hjælpemidler
På et plejecenter rører mange hænder de samme flader: håndlister på gangene, elevatorknapper, dørhåndtag, kaldeknapper og bordkanter i spisestuen. NIR anbefaler daglig rengøring af kontaktpunkter, og i rum, der ikke bruges dagligt, rengøres de på alle rengøringsdage.
Fælles hjælpemidler som kørestole, rollatorer og badestole kan komme med i planen. Hvem der rengør dem, og hvornår, aftales med plejen, så ingen går ud fra, at den anden har gjort det.
Gelændere og håndlister er særligt vigtige, fordi mange beboere holder fast i dem, når de går.
07Køkkener, spisestuer og fællesarealer
Spisestuen er centrets hjerte, og her mødes beboere, personale og pårørende flere gange om dagen. Borde, stole, håndlister og gulve rengøres efter måltiderne, og spild tages, så ingen glider.
Køkkener, der er registreret hos Fødevarestyrelsen, hører under Fødevarestyrelsens regler og centrets egenkontrol. Køkkener og anretterkøkkener, der ikke er registreret, får efter NIR hygiejneprofil 4. Vi aftaler med køkkenet, hvad der er deres rengøring, og hvad der er vores.
Opholdsstuer, aktivitetsrum og gange bruges hele dagen. Rengøringen lægges, så den ikke falder sammen med træning, besøg og måltider, og så gangene er fri, når beboerne bevæger sig rundt.
08Værdighed i beboerens hjem
Boligen tilhører beboeren. Vi banker på, præsenterer os, hvis beboeren ikke kender os, og flytter ikke rundt på tingene. Billeder, papirer og pynt står, hvor de stod.
Nogle beboere vil gerne snakke, mens der bliver gjort rent. Andre vil helst være i fred. Teamet lærer beboerne at kende og tilpasser sig, inden for den tid, der er afsat.
Siger en beboer nej tak til rengøring en dag, respekterer vi det og giver plejen besked, så I kan vurdere, om der skal følges op. Et nyt tidspunkt kan aftales, hvis beboeren ønsker det.
Faste tider og faste ansigter giver ro. For beboere, der let bliver urolige, kan det betyde mere end selve rengøringen, at det er den samme medarbejder, der kommer, og at det sker på det samme tidspunkt.
09Oplæring og kvalitet
Nye medarbejdere oplæres i 3–5 dage sammen med en serviceleder og følges af en erfaren kollega, før de arbejder selvstændigt på centret. De lærer centrets procedurer, også ved smitte, og bliver præsenteret for plejen.
Afløsere ved ferie og sygdom kommer fra samme afdeling og har adgang til centrets pladsmappe med opgaver, procedurer og særlige hensyn.
Kvaliteten følger vi med stikprøver efter DS/INSTA 800. Centret får rapporter med en konkret score, og er scoren for lav, sætter vi selv ind.
+Godt at vide: regler og tal
- Boligen er beboerens hjem
- NIR skelner mellem bolig og fællesarealer, og i boligen kan beboeren sige nej tak til hjælp. Kilde: Statens Serum Institut: NIR Rengøring (2023)
- Hygiejneprofil 4
- Bad, toilet, køkken, medicinrum og rent depot ligger i NIR’s profil 4, så de vejer tungest i planen. Kilde: Statens Serum Institut: NIR Rengøring (2023)
- 3–5 dages oplæring
- Nye medarbejdere oplæres sammen med en serviceleder og lærer centrets procedurer, også ved smitte.
Spørgsmål om rengøring af plejecentre
Finder I ikke svaret, så ring på 75 67 65 11.
Gør I rent, mens beboeren er i boligen?
Det aftaler vi med beboeren og personalet. Nogle vil gerne være til stede, andre foretrækker, at det sker, mens de er i fællesstuen.
Hvordan får teamet besked om smitte?
Plejepersonalet melder det, og teamet skifter til den aftalte procedure for boligen eller afdelingen. Proceduren følger centrets infektionshygiejniske retningslinjer.
Kan I gøre en bolig klar til en ny beboer?
Ja. Når boligen er tømt, laver vi en grundig rengøring, så den er klar til indflytning. Opgaven bestilles for sig.
Hvor længe løber aftalen?
Løbetid og opsigelse står i tilbuddet og tilpasses jer. Er rengøringen sendt i udbud, er det udbuddets vilkår, der gælder.
Hvem holder kontakten til centrets ledelse?
Jeres faste kontaktperson fra vores drift. Personen følger op med ledelsen og plejen og sørger for, at nye hensyn når ud til teamet.
Hvilke rum skal have det højeste hygiejneniveau?
I SSI’s retningslinje for ældreområdet ligger bad og toilet, køkken, medicinrum og rent depot i profil 4. Opholdsstue, spisestue, omklædning og trænings- og terapirum ligger i profil 3. Vi lægger planen efter profilerne og efter centrets egne procedurer.
Hvornår skal der desinficeres?
Når centrets infektionshygiejniske procedure siger det. I det daglige er grundig rengøring af kontaktpunkter, bad og toilet det vigtigste. Teamet desinficerer efter den instruks, I har aftalt med os, og ikke efter egen vurdering.
Rengør I også hjælpemidler?
Det kan aftales. Kørestole, rollatorer, badestole og andre fælles hjælpemidler kan komme med i planen. Vi skriver ind, hvem der gør hvad, så hverken plejen eller vores team går ud fra, at den anden tager det.
Hvad gør I, hvis en beboer siger nej tak?
Så respekterer vi det, for boligen er beboerens hjem. Teamet giver plejen besked, så I kan vurdere, om der skal følges op, og vi finder et nyt tidspunkt, hvis beboeren ønsker det.
Hvordan bliver jeres medarbejdere klar til plejecentret?
Nye medarbejdere oplæres sammen med en serviceleder og følges af en erfaren kollega, før de arbejder alene. De lærer centrets procedurer, også ved smitte, og bliver præsenteret for plejepersonalet.
Få et uforpligtende tilbud på rengøring af plejecentre
Fortæl os kort om jeres behov for rengøring af plejecentre, så kommer vi gratis ud og ser det hele, før I får en skriftlig pris.
