Gulvbehandling, der får gulvene til at holde længere.

Et korrekt behandlet gulv er ikke glattere end før. Glatte gulve skyldes oftest for mange lag polish, et forkert produkt til gulvtypen eller rester af plejemiddel, der ikke er vasket af. Også et sikkerhedsgulv, der har fået polish, kan miste sin skridhæmmende effekt.

Vi vælger produkt og antal lag efter gulvet og efter, hvor det ligger. En indgang, hvor folk kommer ind med våde sko, stiller andre krav end et mødelokale med tæppe under bordet. Oplever I, at et gulv er blevet glat efter en behandling, så sig det med det samme, så vi kan finde årsagen.

En gulvbehandling følger nogenlunde de samme trin, uanset hvor stort arealet er.

• Gennemgang: vi ser gulvtype, tilstand og tidligere behandling og spørger efter plejeanvisningen.
• Prøvefelt: er vi i tvivl om, hvordan gulvet reagerer, prøver vi metoden på et lille, skjult område først.
• Forberedelse: møbler flyttes, og området spærres af.
• Afrensning: gammel polish og snavs fjernes, og gulvet skylles og tørrer.
• Behandling: ny polish eller anden overflade lægges i det antal lag, gulvet skal have.
• Ibrugtagning: møblerne kommer tilbage, når overfladen er tør nok til at tåle trafik.

Tørretiden afhænger af produktet, temperaturen, luftfugtigheden og antallet af lag. En kold kælder i oktober tørrer langsommere end et varmt kontor i juni. Gulvet kan ofte betrædes, før det er fuldt hærdet, men tunge møbler og rullende stole skal vente.

Derfor lægger vi behandlingen om aftenen, i en weekend eller i en ferie, og vi aftaler på forhånd, hvornår lokalerne kan tages i brug igen. Store arealer kan deles op, så en del af bygningen er i brug, mens en anden tørrer.

Hvor tit et gulv skal behandles, afhænger mindst lige så meget af den daglige rengøring som af trafikken. Forkerte midler kan opløse polishen, og for meget vand kan skade linoleum og træ. Til linoleum skal vaskeplejemidlet være neutralt til let basisk, så polishen og gulvet ikke tager skade.

Sand er gulvets værste fjende. Gode måtter ved indgangen og en daglig fjernelse af løst snavs forlænger tiden mellem de store behandlinger. Efter en behandling aftaler vi midler og metode med dem, der gør rent hos jer, eller tilpasser vores egen plan, hvis det er os.

Ikke alle gulve skal have polish. Klinker og fliser er hårde og tætte i overfladen, men fugerne er porøse og suger snavs og fedt til sig. Her er det en maskinel grundrengøring med skrubbemaskine, der får fugerne rene igen, og bagefter en daglig vask, der ikke efterlader rester i fugerne.

Betongulve i haller, kældre og på lagre bliver rengjort med gulvvaskemaskine. Om et betongulv skal have en ekstra behandling, afhænger af, hvordan det er bygget, og hvad det bliver brugt til. Det vurderer vi sammen med jer, og ofte er det et spørgsmål til den, der har lagt gulvet.

Intervallet bestemmes af tre ting: trafikken, den daglige pleje og hvor meget sand og vand der kommer ind udefra. En indgang og en hovedgang bliver slidt langt hurtigere end et mødelokale eller et kontor med få brugere. Derfor er det sjældent nødvendigt at behandle hele bygningen på én gang.

Mange steder giver det mening at dele gulvene op i zoner. De mest slidte områder får en vedligeholdelsespolering eller en ny topbehandling oftere, mens resten af gulvene kun afrenses, når overfladen er slidt igennem. Det holder gulvene pæne og sparer behandlinger, der ikke er brug for.

Linoleum er lidt varmt og blødt under hånden og har ofte et marmoreret mønster. Vinyl er glattere og findes i mange udgaver, også som imitation af træ og sten. Klinker og fliser har fuger, og et lakeret trægulv har en blank, lukket overflade, hvor olieret træ er mere mat.

Er I i tvivl, kan byggesagens papirer eller ejendommens driftsmappe ofte give svaret. Ellers vurderer vi det ved besigtigelsen.

Står I over for et nyt gulv, er det en god idé at tænke den daglige rengøring med, allerede når gulvet vælges.