Rengøring for erhverv og det offentlige i hele Danmark · grundlagt i Horsens i 2001 Job hos os For medarbejdere [email protected] 75 67 65 11

Book en uforpligtende snak

Skriv et par linjer om jer og jeres bygning. Så ringer en af os, og vi tager en snak om, hvordan rengøringen fungerer i dag, og hvad I gerne vil have bedre.

Vi ringer jer op samme dag eller næste hverdag. Jeres oplysninger bruges kun til at besvare henvendelsen.

Hellere tale med os? 75 67 65 11 [email protected]

ESG-rapport 2025–26

Ansvarlighed

En driftsvirksomhed skal måle på det, den kan ændre. Vores påvirkning sker i bilerne, i de produkter, vi køber, i affaldet og i de vilkår, vi giver vores over 410 medarbejdere. Derfor måler vi på det og fortæller åbent om det.

Rapporten samler klimaregnskabet for 2025, tal for forbrug og medarbejdere og de politikker, der styrer arbejdsmiljø, CSR og forretningsetik. Den viser både det, der går den rigtige vej, og det, vi stadig skal blive bedre til.

Hent rapporten (PDF) Se nøgletallene

Forsiden af ESG-rapport 2025–26: tre elbiler med Jydsk Miljø-logo foran hovedkontoret i Horsens ESG-rapport 2025–26 · 27 sider · PDF

Ansvar er ikke et valg – det er den eneste måde, vi kender til at drive virksomhed på.

Jydsk Miljø Rengøring A/S

Nøgletal 2025–26

Udvalgte tal fra vores ESG-rapport. Rapporten er lavet med inspiration fra EU's frivillige standard for små og mellemstore virksomheder (VSME) og er ikke revideret af tredjepart.

EMiljø og klima

541 t
CO₂e udledt i 2025 (scope 1–3)
38 %
elbiler i flåden ved udgangen af 2026 (21 % i 2025)
46 %
Svanemærkede varenumre i 2025. Målet er 90 % i 2026
−36 %
affald på hovedkontoret fra 2024 til 2025

SMennesker

410+
medarbejdere i dag (377 pr. 31. december 2025)
1,99 %
sygefravær i 2025. Branchegennemsnittet er 3,8 %
43
forløb i fleksjob, praktik og mentorordninger siden 2024
78 %
kvinder blandt vores ledere

GVirksomhedsledelse

1.521
kvalitetskontroller fra januar til august 2026
87,7
gennemsnitlig kvalitetsscore på en skala fra 0 til 100
597
kunder omfattet af kontrollerne
4
politikker for ansvarlig drift

Miljø og klima

81 % af vores udledning ligger i værdikæden: transport af varer og produktionen af det, vi køber. Det er der, vi sætter ind.

  • Flere elbilerAndelen af elbiler stiger fra 15 % i 2024 til 38 % ved udgangen af 2026. Samtidig samler vi opgaver og planlægger ruter, så der køres færre kilometer.
  • Svanemærket46 % af vores varenumre var Svanemærkede i 2025. Målet er 90 % i 2026 og en Svanemærke-certificering af virksomheden i 2027.
  • Mindre plastPlast står for 60 % af udledningen fra de varer, vi køber. Vi gennemgår poser og sække med vores leverandør uden at gå på kompromis med hygiejnen.
  • Rigtig doseringVi planlægger et forsøg med doseringsanlæg og doseringshætter for at måle effekten på kemi- og vandforbrug.
  • AffaldAffaldet på hovedkontoret faldt 36 % fra 2024 til 2025, og sorteringsgraden er steget til 40 % i 2026.
Hånd i handske tørrer en flade af med en mikrofiberklud

Mennesker

Vores ydelse leveres af mennesker. Ordentlige vilkår er ikke en bonus – det er forudsætningen for god rengøring.

  • Overenskomst og pensionAlle servicemedarbejdere er ansat efter Serviceoverenskomsten mellem DI Overenskomst II (SBA) og 3F, med pension og sundhedsordning hos PensionDanmark.
  • Grundig oplæringNye medarbejdere oplæres i 3–5 dage sammen med en serviceleder hos kunden. Hos alle kunder ligger en pladsmappe med plan, instrukser og produktblade.
  • Lavt sygefravær1,99 % i 2025 – omtrent halvdelen af branchegennemsnittet på 3,8 %.
  • Plads til alle43 forløb i fleksjob, praktik og mentorordninger siden 2024. Personalepolitikken findes på dansk, polsk og rumænsk, og vi har tilsluttet os DI's Diversitetsløfte.
  • FastholdelseSom i resten af servicebranchen er medarbejderomsætningen høj. Det er et prioriteret indsatsområde, fordi stabile teams giver den bedste kvalitet hos kunderne.
Lyst, nyrengjort gulv i en stor hal med glasvægge

Dokumenteret kvalitet

Fra januar til august 2026 gennemførte vi 1.521 kvalitetskontroller hos 597 kunder med en gennemsnitlig score på 87,7 ud af 100.

Servicenormen-certifikat 2026 udstedt til Jydsk Miljø Rengøring A/S
  • ServicenormenSom medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening opfylder vi Servicenormen. Den stiller krav til økonomi, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, personaleforhold, uddannelse og underleverandører. Overholdelsen kontrolleres af DNV. Læs, hvad Servicenormen dækker.
  • DS/INSTA 800Vi måler kvaliteten efter DS/INSTA 800, den nordiske standard for vurdering af rengøringskvalitet. Vi bruger den som fælles målestok i aftaler med kunderne og i vores egne kvalitetskontroller.

Lad os finde ud af, om vi passer til jer

Fortæl os kort om jeres bygning og jeres behov. Passer vi til jer, kommer vi gratis ud og ser lokalerne.